Iscenesatte billeder

Det er titlen på et undervisningsforløb, som jeg i jan. - febr. 09 afvikler sammen med Dorte Rizzi i billedkunst. Forløbet kan følges i webloggen Iscenesatte billeder. Ideen med at lægge undervisningsmaterialet i webloggen er at afprøve en anden måde at offentliggøre materiale til to grupper af studerende end ved at lægge det på vores e-læringsplatform Blackboard, der er et lukket forum.

Tanken bag at gå ud i det offentlige rum var at fremme videndeling både under projektforløbet og efterfølgende mellem to grupper af studerende (lærerstuderende og kursister) gennem brugen af en forholdsvis simpel teknologi. I webloggen kan de studerende afprøve arbejdet med en weblog på et grundlæggende / simpelt niveau. Vores eneste krav er, at de skal kommentere / stille spørgsmål til undervisningsmaterialet i bloggen og navigere i materialet via etiketterne.

Beskrivelsen af deres arbejdsproces og produkt skal de lægge i flickr, hvor de også kan kommentere på andres arbejder.

Kort før vinterferien afsluttede vi forløbet blandt de lærerstuderende og et kort referat fra fremlæggelsen kan ses i indlægget Udstilling

Det efterfølgende er mine umiddelbare tanker om forløbet:
De studerende har ikke været begejstrede for formen og det har ikke været lettere at få dem til at skrive om og kommentere egen og andres proces end tidligere, hvor vi kun har benyttet vores e-læringsplatform. Det kan skyldes flere ting: 1) De lærerstuderende mødes dagligt og taler f2f. 2) Det føles grænseoverskridende at skrive om eget arbejde, specielt når andre også læser med. 3) Endelig er der også nogle som (stadig) lader sig afskrække af de tekniske udfordringer.

Det var også tankevækkende, at en gruppe lærerstuderende faktisk kommunikerede skriftligt om deres arbejdsproces i en lukket gruppe på Facebook. Måske er vi slet ikke så åbne og videndelende, som vi går rundt og siger?

Personligt synes jeg, at fordelene burde være den lettere tilgang til at dele fotos, materiale m.v. og at det efterfølgende er tilgængeligt (videndeling) samt at det er muligt at tale om processen uanset tid og sted. Tanker de også var enige i, men praksis viste bare noget andet.

Og... jeg undrer mig stadig over, at kommende undervisere er så lidt talende om deres egne arbejdsprocesser og stadig betragter det, som noget "personligt", som ikke hører til i det offentlige rum!