Viser opslag med etiketten arkitektur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten arkitektur. Vis alle opslag

torsdag, august 08, 2013

Nordisk Arkitektur

En af hovedartiklerne i Politiken i tirsdags var nordisk arkitektur. De to forfattere nævnte en række interessante og i deres øjne epokegørende tegnestuer, som er værd at følge eller se nærmere på. Jeg har listet dem i det efterfølgende med link til de, jeg har kunnet yderligere materiale om.

Min erfaring er, at det er yderst interessant at opsøge nogle af disse "nyere bygningsværker" og ofte er alene et besøg på tegnestuernes hjemmesider tankevækkende, så mange spændende projekter og ideer om det at skabe boliger, arbejdspladser, byrum m.v..

Jeg har bl.a. besøgt Operaen i Oslo, koncerthuset Harpa på Island og DR´s koncerthus, alle steder valgte jeg at købe en guidet tur og det var utroligt lærerigt. Man fik vist steder, man ellers ikke ville få adgang til og hørte om både arkitekternes overvejelser i forbindelse med byggeriet og ofte også små anekdoter om selve byggeriet. F.eks. fortalte guiden i DR´s koncerthus om de spændende tiltag der er gjort for at skabe de forskellige rums akustik.

At de nordiske artikteter virkelig er med i feltet blandt de store kan man se i finalen til konkurrencen om at tegne det nye Nobel-center i Stockholm, hvor 3 danske tegnestuer er blandt deltagerne. Det bliver så spændende at se, om det også bliver en dansk tegnestue, der vinder konkurrencen.

Norge´s hotte arkitekter

Reifulf Ramstad Arkitekter - kendt bl.a. for udsigtspunktet på Trollstigen, en iscenesættelse af et dramatisk norsk bjerglandskab. Også afbilledet på plakaten til Louisianas arkitektur- og identitetsudstilling "New Nordic".

Jensen & Skodvin

Snøhetta - som bygger internationalt og blandt står bag den smukke Opera i Oslo, der i det hvide marmor står op som en isflage af vandet.

Island

Palmar Kristmundsson

Finland

Sami Rintala

Sverige

Gert Wingård (Göteborg) - Tham & Videgård

Claesson Koivisto Rune

Johan Celsing (Stockholm)

Danmark

Lundgaard og Tranberg

PLOT mændende bag firmaet besluttede 1. januar 2006 efter 5 år at lukke og starte to andre tegnestuer: JDS architects og BIG – Bjarke Ingels Group.

3XN

COBE

tirsdag, juni 18, 2013

Harpa - det islandske koncerthus

Under mit besøg på Island sidste år i august, var jeg på en guidet tur i Islands nye koncerthus. Guiden fortalte, at navnet Harpa har tre betydninger:
- det er den første forårsmånede i den gamle nordiske kalender
- et almindelige forekommende islandsk kvindenavn
- håb efter kaos
og specielt det sidste har koncerthuset vist sig at være for landet. 

Det sidste nye er, at den danske tegnestue Henning Larsen Architects, der har tegnet koncerthuset i samarbejde med Olafur Eliasson fra Studio Olafur Eliason og Batteriid Arkitekter, har modtaget den prestigefyldte Mies van der Rohe-arkitekturpris for byggeriet. Det er første gang nogensinde ar prisen er tildelt en dansk tegnestue. Den officielle prisoverrækkelse fandt sted den 7. juni i Mies van der Rohe-pavillonen i Barcelona, Spanien.

Formanden for juryen sagde i følge EU`s webside om prisen: "Harpas ikoniske og transparente, porøse 'quasi-brick' fremstår som et konstant foranderligt spil af farvet lys og fremmer dialogen mellem Reykjavik by og bygningens indre liv".

Lysindfaldene i de smukke glasfacader er noget helt specielt, jeg tog et hav af fotos af samme grund.