Portrætter - et historisk rids

Et oplæg til arbejdet med digitale portrætter udarbejdet til dels på grundlag af Danske portrætter 1985-1995 af Lise og Louise Svanholm (bogen kan stadig fås aktivarisk).

Portrætter er mange ting
Det kan være bestillingsportrætter, f. eks. kan man på Christiansborg se portrætter af tidligere statsministre og tidligere formænd for Folketinget. Bestillingsportrætter af folk på høje poster, som regel mænd, møder man også i bestyrelseslokaler, kirker, rådhussale eller andre institutioner, og de er ofte naturalistiske. Der er her tale om en form for brugskunst. Når de er købt og betalt, bliver de hængt op, uden at der sker nogen form for kunstnerisk fravalg, som det sker på f.eks. museerne.

Portrætter kan også være venneportrætter, selvportrætter eller fiktionsportrætter, dvs. af opdigtede personer eller en blanding af fiktion og virkelighed. Portrætterne kan være udformet som malerier, fotografier, buster m.v.

Dansk portrætkunst
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg har Danmarks største samling af portrætter. Samlingen viser den udvikling som portrætkunsten har gennemgået fra 1700-tallets hofportrætter til vore dages portrætfotografier.

Hofportrætterne afspejlede menneskets ønske om at blive husket for magt og anseelse. Kongen blev f.eks. gengivet som Guds stedfortræder på jorden. Et eksempel er Carl Gustav Pilo´s mange afbildninger af Frederik V, hvoraf kun de 30 eksistere i dag. Portrætterne viser kongen afbildet, som var det Frankrigs solkonge, enten i salvingsdragt, til hest, i galla eller i rustning med krone, scepter og rigsæble som i "Frederik V i kroningsdragt", ca. 1750, Statens Museum for Kunst (findes ved en online søgning i samlingerne).

Efter den franske revolution i slutningen af 1700-tallet overtog borgerskabet scenen. Den nye samfundsgruppe, blev fremstillet på samme måde som aristokratiet førhen, blot uden de religiøse overtoner. Et eksempel herpå er Det Rybergske familiebillede af Jens Juel, 1796-97, olie på lærred, Statens Museum for Kunst.

I malerkunstens guldalder, specielt repræsenteret ved C. W. Eckersberg, genoptog man renæssancens humanistiske portræt. Modellerne blev gengivet på en enkel og ligefrem måde, som passede godt til det københavnske borgerskab i første halvdel af 1800-tallet. Se for eksempel Double Portrait of Count Preben Bille-Brahe and his Second Wife, Hohanne Caroline, née Falbe

Portrætbusterne udvikling var præget af Bertel Thorvaldsen og H. W. Bissen og løb parallelt med maleriet. Bissen blev forbilledet for billedhuggere helt op i vor tid, for ham var naturen ”det samme som formens simpelhed og udtrykkets jævnhed”, citat fra Danske portrætter 1985-1995 af Lise og Louise Svanholm.

Fotografiet, opfundet omkring 1840, gav den jævne befolkning muligheden for at blive portrætteret. De blev gengivet ligesom aristokratiet i 1700-tallets maleri med gobeliner, baldakiner eller fine møbler i baggrunden. Hen imod slutningen af århundredet have portrætfotografiet til en vis grad fortrængt det malede portræt.

P. S. Krøyer og Laurist Tuxen malede dog i slutningen af 1870-erne en række portrætter og skabte en fornyet interesse for det malede portræt. De interesserede sig for den franske naturalisme og påvirkede deres samtid. De brugte anilinfarve, der kunne købes på tube i stort set alle farver. Penslerne var grovere, lærrederne større og penselstrøgene friere og løsere, billederne blev desuden udført med modellen direkte foran staffeliet. Hensigten var at male så naturtro som muligt med en endnu stærkere gengivelse af lysets kraft. Den nye malemåde førte videre til impressionismen, hvor man primært koncentrerede sig om lyset.

Mod slutningen af 1800-tallet blev det symbolismen, der prægede billedkunstens udvikling. Malerne gik over til i højere grad at skildre subjektive tanker og følelser, hvor vægten før var lagt på den ydre fysiske virkelighed. Sigmund Freud inspirerede til ideerne om det ”psykologiske portræt”. Et eksempel er J. F. Willumsen´s Malerens og hans familie.

Portrættet udviskes
Den teknologiske revolution, massekulturen og de eksakte videnskabers hastige udvikling fra begyndelsen af 1900-tallet medførte en bevidsthedsændring. Mennesket blev ifølge filosoffen Jose Orega y Gasset ”landflygtigt”, jf. hans værk ”Menneskets fordrivelse fra kunsten” (1945), der beskriver hvordan det moderne maleri ikke ”er opbygget af elementer fra den menneskelige verden, men af produkterne fra den proces, som brød dets billede ned”, citater fra fra Danske portrætter 1985-1995 af Lise og Louise Svanholm.

Fotografiet blev opfattet som afløseren for det figurative maleri. Kunsterne ville skabe noget der var i opposition til den fotografiske reproduktion og virkelighedsgengivelse. Et eksempel er de kubistiske menneskefigurer, der blev underlagt en rent malerisk betragtning, som var der tale om genstande. I Henry Heerups portræt af Liva Weel, 1945, olie på lærred, Frederiksborgsmuseet, har han via sit eget særprægede billedsprog, udnyttet trekanten og cirklen i portrættet.

Den abstrakte ekspressionisme skabte billeder uden nogen form for genkendelighed og portrætkunsten bevægede sig ned i en bølgedal.

Figurationen vender tilbage
I løbet af 1950-erne vendte det figurative atter tilbage til kunsten, og dermed også portrættet. Motiverne tog udgangspunkt i forbrugersamfundet, dets massemedier og det kolossale vareudbud. Andy Warhol lavede portrætter af massekulturens ”helligdomme”, en konservesdåse, en Marilyn Monroe og Formand Mao, udført med massemediernes teknik og ofte gentaget i det uendelige som industriens serieproduktion.

I Danmark fik figurationen sin genkomst i 1960-erne med Niels Strøbeks ekstreme ”foto”-realisme. Gennem 1970-erne og 80-erne blev han og Niels Winkel de foretrukne bestillingsportrættører.